Regler for forbrugslån
Danske forbrugere er beskyttet af klare regler for forbrugslån. Her er de vigtigste: et loft over ÅOP, et loft over omkostningerne, et markedsføringsforbud og din fortrydelsesret.
- 35 % Loft over ÅOP på forbrugslån
- 100 % Loft over samlede omkostninger
- 25 % Grænse for markedsføringsforbud
Loven beskytter dig mod de dyreste lån
Efter en periode med dyre kviklån strammede Folketinget i 2020 reglerne for forbrugslån markant. I dag er du som låntager beskyttet af flere klare grænser for, hvad et forbrugslån må koste, og hvordan det må markedsføres. Reglerne gælder forbrugslån uden pant i fast ejendom og administreres af Forbrugerombudsmanden.
ÅOP-loft på 35 %
En kreditaftale må ikke indgås med en ÅOP på over 35 %. ÅOP er lånets samlede årlige omkostninger i procent, renter og gebyrer tilsammen. Loftet sætter dermed en øvre grænse for, hvor dyrt et forbrugslån lovligt kan være. Vores forbrugslån-beregner markerer, hvis en beregning overskrider loftet.
Omkostningsloft på 100 %
Der gælder desuden et loft over de samlede omkostninger. Et forbrugslåns samlede omkostninger (renter, provision, gebyrer og eventuelle inkasso- og morarenter) må aldrig overstige 100 % af det samlede kreditbeløb. Med andre ord kan du aldrig komme til at betale mere end det dobbelte af det, du har lånt, tilbage i alt. Loftet gælder dog ikke lån med pant i fast ejendom eller kassekreditter uden en fast indfrielsesdato.
Markedsføringsforbud ved ÅOP over 25 %
For at dæmpe efterspørgslen efter de dyreste lån må kreditaftaler med en ÅOP på 25 % eller derover slet ikke markedsføres. Det er grunden til, at du ikke ser reklamer for de allerdyreste lån. Ser du et forbrugslån markedsført, ligger dets ÅOP altså under 25 %, men det kan stadig være dyrt, så du bør altid sammenligne flere tilbud.
Fortrydelsesret og førtidig indfrielse
Ud over lofterne har du to vigtige rettigheder. Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret på en kreditaftale, hvor du kan træde tilbage mod at betale det lånte beløb tilbage plus renter for den tid, du har haft pengene. Og du har altid ret til at indfri lånet før tid, helt eller delvist, og kun betale renter for den periode, du reelt har haft lånet.
Hvad der ændrer sig 20. november 2026
Alt ovenfor er gældende ret i dag. Den 20. november 2026 træder lov nr. 1322 af 20. november 2025 i kraft og gennemfører EU's andet forbrugerkreditdirektiv i dansk ret. Det er en ændringslov, ikke en ny lov: den skriver om i kreditaftaleloven, markedsføringsloven og lov om forbrugslånsvirksomheder. De to lofter og markedsføringsforbudet ovenfor bliver stående — det er kravene omkring dem, der bliver flere. Loven gælder desuden ikke aftaler, du har indgået, før den træder i kraft.
Det mest synlige er en advarsel. Fra den dato skal markedsføring af forbrugerkredit indeholde ordlyden »Advarsel! Det koster penge at låne penge« eller en tilsvarende formulering. Kravet er ubetinget: det gælder, uanset om annoncen nævner en pris, og det gælder også kredit uden renter og gebyrer. En sådan pligt findes ikke i dansk ret i dag. Til gengæld er kravet om standardoplysninger ikke nyt her i landet: en annonce, der oplyser en rentesats eller et tal om kreditomkostningerne, skal allerede i dag vise hele pakken i et repræsentativt eksempel. Det, der kommer til, handler om digitale flader, hvor forbrugeren skal kunne nå de sidste oplysninger ved at klikke, scrolle eller swipe.
Anvendelsesområdet flytter sig også, men ikke dér, hvor det gør i resten af EU. Danmark har aldrig brugt direktivets nedre og øvre beløbsgrænser, så hverken små eller store lån kommer ind i loven på datoen — de har hele tiden været omfattet. Det, der ændrer sig, er undtagelserne i kreditaftalelovens § 3. En sælgers egen rente- og gebyrfri henstand er i dag undtaget, hvis der betales inden for 90 dage; fremover er grænsen 50 dage, og for store onlinesælgere 14 dage. Leasing har hidtil ligget udenfor, når der ikke var pligt til at købe; fremover er en køberet eller forkøbsret nok til, at aftalen er omfattet. Og et overtræk på kontoen bliver underlagt kravet om kreditværdighedsvurdering, som det ikke er i dag.
Den sidste ændring er den, der er nemmest at overse. Er prisen på et tilbud sat af en automatisk behandling af dine oplysninger, skal kreditgiveren fortælle dig det klart og forståeligt. Samtidig bliver selve kreditvurderingen skrevet om: den skal foretages i din interesse, den må ikke bygge på helbredsoplysninger eller på det, du skriver på sociale medier, og afvises du på grundlag af en automatisk afgørelse, får du ret til en forklaring og til at få et menneske til at se på sagen igen.
Brug din beskyttelse aktivt
Reglerne sætter en grænse, men de gør ikke alle lån billige. Et lån lige under ÅOP-loftet er stadig dyrt. Den bedste beskyttelse er at sammenligne. Lendo (åbner i nyt vindue) og Mybanker (åbner i nyt vindue) indhenter tilbud fra flere banker, så du kan finde det billigste af de tilbud, du får, på ÅOP, gratis og uforpligtende.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget må et forbrugslån maksimalt koste?
To lofter gælder. ÅOP må ikke overstige 35 %, og de samlede omkostninger (renter og gebyrer tilsammen) må aldrig overstige 100 % af det, du låner. Det betyder, at du aldrig kan komme til at betale mere end det dobbelte af lånebeløbet tilbage i alt. Begge lofter gælder forbrugslån uden pant i fast ejendom.
Hvorfor ser jeg ikke reklamer for de dyreste lån?
Fordi loven forbyder det. Kreditaftaler med en ÅOP på 25 % eller derover må slet ikke markedsføres. Det er et bevidst forsøg på at dæmpe efterspørgslen efter de dyreste lån. Ser du et lån markedsført, ligger dets ÅOP altså under 25 %, men det kan stadig være dyrt, så sammenlign altid.
Gælder lofterne alle typer lån?
Nej. Lofterne gælder forbrugslån uden pant i fast ejendom. Realkreditlån og andre lån med pant i en bolig er undtaget, fordi de har en helt anden risiko- og prisstruktur. Kassekreditter uden en fast indfrielsesdato er også undtaget fra omkostningsloftet på 100 %.
Har jeg fortrydelsesret på et forbrugslån?
Ja. Ved de fleste kreditaftaler har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan træde tilbage fra aftalen mod at betale det lånte beløb tilbage plus renter for den tid, du har haft pengene. Du har desuden altid ret til at indfri et forbrugslån helt eller delvist før tid og kun betale renter for den tid, du reelt har haft lånet.
Hvad sker der, hvis et forbrugslån overskrider ÅOP-loftet?
Et forbrugslån med en ÅOP over 35 % er i strid med loven. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med reglerne, og en aftale, der bryder lofterne, kan tilsidesættes, så du ikke skal betale de ulovlige omkostninger. Møder du et lån, der overskrider loftet, bør du ikke indgå aftalen og kan rette henvendelse til Forbrugerombudsmanden.
Hvad sker der med reglerne den 20. november 2026?
Da træder lov nr. 1322 af 20. november 2025 i kraft og gennemfører EU's andet forbrugerkreditdirektiv. Lofterne og markedsføringsforbudet beskrevet her består. Det nye er blandt andet en ubetinget advarsel i al kreditmarkedsføring, en omskrevet kreditværdighedsvurdering og en pligt til at oplyse, når prisen på et tilbud er sat automatisk. Loven gælder ikke aftaler, der er indgået inden da.
Kilder
Tallene og reglerne på denne side bygger på følgende kilder. Vi henviser til den oprindelige kilde, så du selv kan efterprøve dem.
-
Kreditomkostningsloft (ÅOP-loft mv.)
(åbner i nyt vindue)
, Forbrugerombudsmanden
Reglerne om ÅOP-loft på 35 %, omkostningsloft på 100 % og markedsføringsforbud ved ÅOP på 25 % og derover.
Tjekket 24. juli 2026
-
Lov om forbrugslånsvirksomheder
(åbner i nyt vindue)
, Retsinformation
Loven bag ÅOP-loftet (§ 11 a) og omkostningsloftet (§ 11 b) på forbrugslån.
Tjekket 24. juli 2026
-
Kreditaftaleloven (LBK nr. 817 af 6. august 2019)
(åbner i nyt vindue)
, Justitsministeriet, Retsinformation
Reglerne om kreditgivning og den matematiske formel for ÅOP (bilag 1).
Tjekket 16. august 2026
-
Lov nr. 1322 af 20. november 2025 om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love
(åbner i nyt vindue)
, Retsinformation (Justitsministeriet)
Ændringsloven, der gennemfører EU's andet forbrugerkreditdirektiv (2023/2225) i dansk ret. § 6, stk. 1: loven træder i kraft 20. november 2026, og efter stk. 3 gælder den ikke aftaler indgået før den dato.
Tjekket 16. august 2026
-
Lovforslag L 19 (2025-26) med bemærkninger — gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv
(åbner i nyt vindue)
, Folketinget / Justitsministeriet
Bemærkningerne bag ændringsloven: den nye advarsel i markedsføringslovens § 18, de skærpede undtagelser i kreditaftalelovens § 3, oplysningen om individualiserede tilbud i § 7 g og den omskrevne § 7 c om kreditværdighedsvurdering. Fastslår også, at Danmark aldrig har brugt direktivets beløbsgrænser.
Tjekket 16. august 2026
Klar til at få din faktiske pris?
Beregneren viser, hvad et lån koster ved en given rente. Din rente kender kun långiveren, og den finder du kun ved at indhente konkrete tilbud og sammenligne dem.
Annoncelink. Det er gratis og uforpligtende for dig, og vi kan modtage kommission.